Atlas er et fremtrædende nedslagskrater på Månen, beliggende på den nordøstlige del af Månens bagside, sydøst for Mare Frigoris. Det er opkaldt efter titanen Atlas fra den græske mytologi.
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Krateret observeredes første gang i 1645 af Johannes Hevelius.
Omgivelser Lige vest for Atlas ligger det lidt mindre, men stadig betydende Herculeskrater. Nordøst for ligger det store Endymionkrater. Lpi-måneatlas
Karakteristika Den indre væg i Atlaskrateret består af mange terrasser, og kanten er faldet sammen, så der nærmest er dannet en skarp æg. Der er tale om et krater med sprækker i kraterbunden og et ujævnt og bakket indre, som har en lysere albedo end omgivelserne. Revner i kraterbunden er sædvanligvis resultatet af vulkansk aktivitet.
Der findes to mørke strækninger langs væggens indre kant. Den ene findes langs dens nordlige og den anden langs den sydlige kant. Et system snævre kløfter ved navn Rimae Atlas krydser kraterbunden og er af vulkansk oprindelse. Langs den indre nordlige og nordøstlige side findes en håndfuld kratere med mørk karakter, som mest sandsynligt er fremkommet ved udbrud. Omkring midten af kraterbunden findes en samling lave bakker, der danner en cirkulær formation.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Atlaskrateret har følgende satellitkratere:
Atlas LængdeBreddeDiameterA45,3° N49,6° Ø22 kmB50,4° N49,6° Ø25 kmC48,6° N42,5° Ø58 kmD50,7° N46,5° Ø23 kmE51,3° N48,6° Ø6 kmF49,6° N52,7° Ø27 kmG44,4° N44,2° Ø4 kmH45,1° N45,0° Ø5 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen