Colombo er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside mellem Mare Fecunditatis mod øst og Mare Nectaris mod vest. Det er opkaldt efter den italienske opdagelsesrejsende Christoffer Columbus (ca. 1446 – 1506).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .

Omgivelser Colombokrateret ligger syd for Gocleniuskrateret og nordvest for Cookkrateret. Lpi-måneatlas

Karakteristika Colombos rand er cirkulær, omend dog lidt indskåret mod nordvest, hvor "Colombo A" trænger lidt ind i dets indre. Den indre kratervæg er asymmetrisk, da den er meget smal mod nord og nordvest og bredere mod sydøst. Randen er noget eroderet, og der ligger adskillige meget små kratere langs den indre væg mod sydøst.Det lille satellitkrater "Colombo B" ligger over den syd-sydvestlige rand.

Kraterbunden i Colombokrateret er næsten jævn og er blevet delvis dækket af lava. Overfladen har lavere albedo end den omgivende overflade og har den samme mørke farvetone som maret mod øst. I bundens midte er der en halvcirkelformet formation af fire centrale toppe, hvilket ligner resterne af en stor bjergmasse. Den konkave side af formationer vender mod nordvest.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Colombokrateret har følgende satellitkratere:

Colombo LængdeBreddeDiameterA14,1° S44,4° Ø42 kmB16,4° S45,2° Ø16 kmE15,8° S42,4° Ø17 kmG13,9° S43,9° Ø10 kmH17,4° S44,1° Ø14 kmJ14,3° S43,5° Ø7 kmK15,8° S46,4° Ø5 kmM14,6° S47,8° Ø17 kmP15,1° S48,0° Ø5 kmT18,9° S45,4° Ø10 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen