Froelich er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den nordlige halvkugle på Månens bagside, lige bag den nord-nordvestlige rand, og er opkaldt efter den amerikanske raketspecialist Jack E. Froehlich (1921 – 1967).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :

Omgivelser Froelichkrateret ligger kun få kilometer fra Lovelacekrateret mod nord. Længere mod syd ligger Merrillkrateret, og i sydøstlig retning ligger det større Brianchonkrater langs Månens rand.

Karakteristika Krateret er cirkulært og symmetrisk, men dets rand er nedslidt og hæver sig ikke meget over overfladen. De indre kratervægge er uden særlig træk, bortset fra småkratere langs den østlige og sydlige side. På kraterbunden findes en lav højderyg i den nordøstlige del og en lille central top i kratermidten.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Froelichkrateret har følgende satellitkratere:

Froelich LængdeBreddeDiameterM77,6° N109,3° V29 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen