Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England. Han regerede fra 1066 til sin død i 1087. Han var efterkommer af Rollo og som han hertug af Normandiet (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035. Efter lang kamp var hans kontrol over Normandiet sikret i 1060, og han begyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af livet var præget af problemer med hans ældste søn og kampe for at konsolidere magten over England og Vilhelms besiddelser på kontinentet. Vilhelm var søn af den ugifte Robert 1. af Normandiet og Roberts elskerinde Herleva. Vilhelms uægte status og unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader. Det samme gjorde det anarki, som prægede de første år af hans styre. Siden hans barndom havde det normanniske aristokrati kæmpet indbyrdes om kontrollen over barnehertugen og for deres egen magt. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og han begyndte at etablere sin autoritet i hertugdømmet. Det varede til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift, kunne han arrangere aftaler med sine støtter – biskopper og abbeder i den normanniske kirke. Konsolideringen af hans magt gjorde det muligt for ham at udvide sit magtområde, og i 1062 fik Vilhelm kontrol over naboområdet Maine.
I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne deltog Vilhelm i kampen om den engelske krone, der sad på den barnløse Edvard Bekenderens hoved. Vilhelm var i familie med Edvard. Der var også andre, som ønskede kronen som den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson, der blev udråbt som Englands konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1065/66. Vilhelm protesterede ved at sige, at Edvard havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede derfor en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings den 14. oktober 1066. Efter flere militærinterventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag 1066 i London. Han fik ordnet styret af England i begyndelsen af 1067 og vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England sikret i en grad, der gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af tiden som konge på at styre kontinentet.
Vilhelms sidste år blev præget af problemer på kontinentet, problemer med hans ældste søn og truslen om danernes invasioner. I 1086 beordrede han Domesday Book skrevet. Den var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførelser af borge, af en ny normannisk adelstand, der bosatte sig i England og af ændring af den engelske gejstlighed. Han forsøgte ikke at samle sine riger til ét imperium, men fortsatte med at administrere dem hver for sig. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, og hans næstældste søn, William Rufus, fik England.
Baggrund
Nordboere begyndte at plyndre Normandiet i slutningen af 700-tallet. Permanente skandinaviske bosættelser optrådte allerede før år 911, hvor Rollo, der var en vikingehøvding, og Karl den Enfoldige af Frankrig aftalte, at grevskabet Rouen overgik til Rollo. Landet omkring Rouen blev kernen i det senere hertugdømme Normandiet.Collins Early Medieval Europe pp. 376–377 Normandiet blev muligvis brugt som base for skandinaviske angreb på England, der blev genoptaget i slutningen af 900-tallet. Det forværrede forholdet mellem England og Normandiet.Williams Æthelred the Unready pp. 42–43 I et forsøg på at forbedre dette ægtede Ethelred 2. den Rådvilde Emma af Normandiet, Richard 2.s søster i 1002.Williams Æthelred the Unready pp. 54–55
De danske plyndringstogter i England fortsatte, og Æthelred søgte hjælp fra Richard og søgte tilflugt i Normandiet i 1013, da kong Svend Tveskæg drev Æthelred og hans familie fra England. Svends død i 1014 gjorde det muligt for Æthelred at vende hjem igen, mens Svends søn, Knud, udfordrede Æthelred, da han vendte tilbage. Æthelred døde pludseligt i 1016, og Knud blev konge over England. Æthelred og Emmas to sønner, Edward og Alfred, gik i eksil i Normandiet, mens Emma blev Knuds anden kone.Huscroft Norman Conquest pp. 80–83
Efter Knuds død i 1035 overgik den engelske trone til Harald Harefod, der var hans søn med hans første kone, mens Hardeknud, hans søn med Emma, blev konge i Danmark. England var fortsat usikkert. Alfred vendte tilbage til England i 1036 for at besøge sin mor og muligvis for at udfordre kong Harald. Ved ankomsten blev han blindet og senere fundet død. En beretning antyder, at jarl Godwin af Wessex havde forbindelse med Alfreds død, mens andre beskylder Harald for at stå bag. Emma gik i eksil i Flandern, til Hardeknud blev konge efter Haralds død i 1040, og hans halvbror Edward fulgte Hardeknud til England; Edward blev udråbt som konge efter Hardeknuds død i juni 1042.Huscroft Norman Conquest pp. 83–85
Opvækst thumb|Château de Falaise i Falaise, Basse-Normandie, Frankrig; Vilhelm blev født i en tidligere bygning her.
Vilhelm blev født i 1027 eller 1028 i Falaise i Normandiet, sandsynligst mod slutningen af 1028. "William the Conqueror" History of the Monarchy Han var eneste søn af Robert 1. af Normandiet, som igen var søn af Richard 2. af Normandiet. Hans moder, Herleva, var datter af Fulbert af Falaise; Fulbert var muligvis garver eller balsamerer. Hun var muligvis medlem af hertugens hushold, men hun ægtede ikke Robert. I stedet giftede hun sig med Herluin de Conteville, og de fik sønnerne Odo af Bayeux og Robert, greve af Mortain samt en datter, hvis navn er ukendt. En af Herlevas brødre, Walter, blev en af Vilhelms støtter og beskyttere, mens han var i undertal. Robert havde også en datter, Adelaide af Normandiet, med en anden elskerinde.van Houts "Les femmes" Tabularia "Études" pp. 19–34
Robert blev hertug af Normandiet den 6. august 1027, hvor han efterfulgte sin ældre bror Richard 3., som havde fået titlen året før. Robert og hans bror havde været uenige om arvefølgen, og Richards død skete pludseligt. Robert blev af nogle kronikører beskyldt for at have dræbt sin bror. Det er en plausibel men ikke underbygget anklage.Douglas William the Conqueror pp. 31–32 Forholdene i Normandiet var uafklaret, da adelsfamilier plyndrede kirken og Alan 3. af Bretagne førte krig mod hertugdømmet, muligvis for selv at tage magten. I 1031 havde Robert samlet en betragtelig støtte fra adelsfolk, hvoraf mange senere blev prominente som Roberts onkel, Robert ærkebiskop af Rouen, der oprindeligt havde modsat sig hertugen, Osbern, en af Gunnoras hertug Richard 1.'s kones nevø og greve Gilbert af Brionne, en af Richard 1.s børnebørn.Douglas William the Conqueror pp. 32–34, 145 Roberts normanniske støtte fortsatte efter indsættelsen, hvor han støttede de engelske prinser Edward og Alfred, der stadig var i eksil i Nordfrankrig.
Der er tegn på, at Robert muligvis kortvarigt var trolovet med kong Knuds datter. Det er usikkert om Vilhelm var erstattet i hertugens arvefølge, hvis Robert havde haft en ægte søn. Tidligere hertuger havde været uægte, og Vilhelms overtagelse af titlen efter sin fader antyder, at Vilhelm blev betragtet som Roberts retmæssige arving. I 1034 besluttede hertug Robert at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem. Selv om nogle støtter forsøgte at stoppe ham i at det, indkaldte Robert til råd i januar 1035, og han samlede de normanniske magthavere for at sværge troskab til Vilhelm som hans arving før han drog afsted. Han døde i juli ved Nicea, på vej tilbage til Normandiet.Douglas William the Conqueror pp. 35–37
Hertug af Normandiet
Udfordringer thumb|750px|Diagram der viser Vilhelms familierelationer. Navne med "---" var modstandere af Vilhelm, mens navn med "+++" støttede ham. Nogle slægtninge skiftede side, og er markeret med begge symboler.
Vilhelm stod over for adskillige udfordringer, da han blev hertug. Bl.a. at han var uægte, og at han var meget ung: syv eller otte år gammel.Bates William the Conqueror p. 36Douglas William the Conqueror p. 37 Han blev støttet af sin grandonkel, ærkebiskop Robert, samt kongen af Frankrig, Henrik 1.. Det betød, at han kunne overtage sin faders hertugdømme. Den støtte, som de engelske prinser i eksil fik i deres forsøg på at vende tilbage til England i 1036, viser, at den nye hertugs folk forsøgte at fortsætte hans faders politik, men ærkebiskop Roberts død i marts 1037 fjernede en af Vilhelms vigtigste støtter, og forholdene i Normandiet blev snart kaotiske.Douglas William the Conqueror pp. 38–39
Anarkiet i hertugdømmet varede til 1047,Douglas William the Conqueror p. 51 og blandt dem, der kæmpede om magten, var det vigtigt at få kontrol over den unge hertug. Til at begynde med havde Alan af Bretagne forældremyndigheden, men da Alan døde i slutningen af 1039 eller oktober 1040, overtog Gilbert af Brionne ansvaret for Vilhelm. Gilbert blev slået ihjel efter nogle måneder, og en ny værge, Turchetil, blev dræbt kort efter Gilbert.Douglas William the Conqueror p. 40 Endnu en værge, Osbern, blev dræbt i begyndelsen af 1040'erne i Vilhelms kammer, mens hertugen sov. Det blev fortalt, at Walter, Vilhelms onkel på mors side, til tider var tvunget til at skjule den unge hertug i bondehuse,Bates William the Conqueror p. 37 selv om denne historie muligvis kan være noget, som Orderic Vitalis har fundet på. Historikeren Eleanor Searle spekulerer på, om Vilhelm muligvis blev opfostret med sine tre fætre, som senere blev vigtige i hans karriere: William FitzOsbern, Roger de Beaumont og Roger af Montgomery.Searle Predatory Kinship pp. 196–198 Selv om mange af de normanniske adelsmænd var engageret i deres egne private krige og fejder, mens Vilhelm endnu ikke havde den fulde kontrol, så anerkendte disse viscounts stadig hertugens overherredømme og det gejstlige hierarki støttede også Vilhelm.Douglas William the Conqueror pp. 42–43
thumb|left|Søjle rejst på stedet for slaget ved Val-ès-Dunes.
Kong Henrik fortsatte med at støtte den unge hertug,Douglas William the Conqueror pp. 45–46 men i slutningen af 1046 samledes modstandere af Vilhelm til oprør i Basse-Normandie ledet af Guy af Burgund med støtte fra Nigel, Viscount af Cotentin, og Ranulf, Viscount af Bessin. Ifølge historier, der muligvis er legender, blev der gjort forsøg på at fange Vilhelm ved Valognes, men han undslap i ly af mørket og søgte tilflugt hos kong Henrik.Douglas William the Conqueror pp. 47–49 I begyndelsen af 1047 vendte Henrik og Vilhelm tilbage til Normandiet og vandt slaget ved Val-ès-Dunes ved Caen, selv om der kun er overleveret ganske få detaljer om slaget.Bates William the Conqueror p. 38 William af Poitiers påstod, at slaget kun blev vundet ved hjælp af Vilhelm, men tidligere beretninger skriver, at kong Henriks mænd og hans lederskab også spillede en vigtig rolle. Vilhelm fik atter magten i Normandiet, og kort efter slaget blev Guds Fred bekendtgjort i hele hans hertugdømme i et forsøg på at begrænse krigsførelse og vold, ved at begrænse antallet af dage på året, hvor det var tilladt at slås.Bates William the Conqueror p. 40 Selv om slaget ved Val-ès-Dunes markerede et vendepunkt i Vilhelms kontrol over hertugdømmet, blev det ikke enden på hans udfordringer med adelen. Fra 1047 til 1054 var der stort set konstant krig, og mindre kriser fortsatte helt til 1060.Douglas William the Conqueror p. 53
Konsolidering af magt