Rüştü Reçber (eller bare Rüştü) (født 10. maj 1973 i Antalya, Tyrkiet) er en tyrkisk tidligere fodboldspiller, der spillede som målmand hos Beşiktaş JK, Antalyaspor, Fenerbahce SK og FC Barcelona. Han besidder landskampsrekorden for Tyrkiets landshold, og tilhørte i en årrække verdenseliten blandt målmænd.
Rüştü kom til Beşiktaş JK i 2007 fra ligarivalerne Fenerbahçe SK, som på nær et etårigt ophold hos FC Barcelona i Spanien havde været hans klub de foregående 13 sæsoner. Han startede karrieren hos Antalyaspor i sin hjemby. Med Fenerbahçe vandt Rüştü fire tyrkiske mesterskaber, og en enkelt pokaltitel.
Rüştü blev i 2004 udvalgt til FIFA 100, en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien.
Landshold Rüştü står (pr. maj 2009) noteret for intet mindre end 119 for Tyrkiets landshold, som han debuterede for i år 1994. Han var efterfølgende en del af den tyrkiske trup der vandt bronze ved VM i 2002, og nåede semifinalerne ved EM i 2008. Derudover deltog han også ved EM i 1996, EM i 2000 samt Confederations Cup i 2003.
Titler Tyrkisk mesterskab 1996, 2001, 2005 og 2007 med Fenerbahçe SK
Tyrkisk pokaltitel 1998 med Fenerbahçe SK
Eksterne henvisninger
Spillerinfo
Kategori:Fodboldspillere fra Tyrkiet Kategori:Fodboldspillere fra Antalyaspor Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona Kategori:Fodboldspillere fra Beşiktaş JK Kategori:Fodboldspillere fra Fenerbahçe SK Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1996 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2008