Patrick Anthony "Pat" Jennings (født 12. juni 1945 i Newry, Nordirland) er en tidligere nordirsk fodboldspiller, der spillede som målmand hos de engelske klubber Watford F.C., Tottenham Hotspur og Arsenal F.C. Han var desuden i mere end to årtier en bærende kraft på det nordirske landshold. Han blev i 1976 kåret til PFA Player of the Year i engelsk fodbold.

Med Tottenham Hotspur vandt Jennings i 1967 FA Cuppen, og både i 1971 og 1973 Liga Cuppen. Kronen på værket var en sejr i UEFA Cuppen i 1972. Efter skiftet til Tottenhams ærkerivaler Arsenal F.C. var han her med til at vinde FA Cuppen i 1979.

Landshold Jennings nåede gennem sin karriere at spille hele 119 kampe for Nordirlands landshold, som han repræsenterede i hele 22 år mellem 1964 og 1986. Han var blandt andet en del af den nordirske trup til VM i 1982 og VM i 1986.

Titler FA Cup 1967 med Tottenham Hotspur 1979 med Arsenal F.C.

Liga Cup 1971 og 1973 med Tottenham Hotspur

UEFA Cup 1972 med Tottenham Hotspur

Eksterne henvisninger Spillerinfo

Kategori:Fodboldspillere fra Nordirland Kategori:Fodboldspillere fra Watford F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Tottenham Hotspur F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Arsenal F.C. Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1982 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1986