thumb|300px|Dialyse er ofte nødvendig ved nyresvigt. Billedet viser et hæmodialyseapparatur. Nyresvigt, eller nyreinsufficiens, er en tilstand hvor nyrerne ikke fungerer i tilstrækkelig omfang. Nyresvigt kan enten være akut eller kronisk og kan skyldes en hel række problemer.
Symptomer Indledningsvis er symptomerne få og svage; først ved fremskreden nyresygdom begynder symptomerne at vise sig. Disse omfatter: Træthed Svimmelhed Anoreksi Kvalme Kløe Ødemer Stomatitis (mundhulebetændelse) Encefalopati (hjernesygdom) Kramper Åndenød Knogleskørhed Arytmier
Årsager Kronisk nyresvigt Kronisk nyresvigt skyldes mest hyppigt diabetes mellitus, for højt blodtryk eller glomerulonefritis.
Akut nyresvigt Årsager til akut nyresvigt kan deles op efter om årsagen findes før nyrerne (prærenale), i selve nyrerne (renale) eller efter nyrerne (postrenale).
Prærenale årsager Nedsat ekstracellulærvolumen: Diurese, blødning, tab af vaskulær væske ind i det ekstravaskulære rum (f.eks. ved ascites, peritonitis, pancreatitis eller brandsår). Nedsat minutvolumen fra hjertet: Hjertesygdom, pulmonal arteriel hypertension, lungeembolisme. Nedsat systemisk karmodstand: Septisk shock, leversvigt, blodtrykssænkende lægemidler. Øget modstand i nyrekarrene: Lægemidler (f.eks. NSAIDer, ciclosporin, tacrolimus), hyperkalcæmi, anafylakse. Nedsat efferent arteriole modstand: Lægemidler (ACE-hæmmere eller angiotensin II-antagonister).
Renale årsager Akut tubulær skade: Iskæmi (f.eks. ved kirurgi, blødning, lægemidler, giftstoffer). Akut glomerulonefritis: Wegeners granulomatose, Goodpasture syndrom, lupus. Akut tubulointerstitiel nefritis: Lægemidler (f.eks. NSAIDer, β-lactamantibiotika, sulfonamider, ciprofloxacin, thiazid diuretika, furosemid, cimetidin, phenytoin, allopurinol), pyelonefritis. Akut vaskulær nefropati: Vaskulitis, malign hypertension, scleroderm. Infiltrative sygdomme: Lymfom, leukæmi, sarcoidose.
Postrenale årsager Tubulær udfældning: Urinsyre, lægemidler (sulfonamider, aciclovir, indinavir, methotrexat), myoglobin. Urinlederobstruktion: Nyresten, ødem, cancer, fødselsdefekter, urinledertraume ved f.eks. kirurgi eller ulykker. Blæreobstruktion: Prostata hyperplasi, prostatakræft, blærekræft.
Undersøgelser Kliniske undersøgelser Urografi Ultrasonografi Nyrebiopsi Blodtryksmåling
Blodanalyse P-Creatinin P-Carbamid P-Bicarbonat B-Hæmoglobin P-Calcium P-Phosphat P-Kalium P-Natrium
Urinanalyse U-Protein U-Albumin Mikroskopi Sediment
Behandling Behandling afhænger af den specifikke patient, men kan bl.a. omfatte vitamin D, jern, erythropoietin (EPO), ACE-hæmmere, phosphatbindere, bicarbonat, dialyse og nyretransplantation.
Eksterne henvisninger Acute Renal Failure (ARF). Merck Manual Professional. Opdateret december 2007. Chronic Kidney Disease (Chronic Renal Failure). Merck Manual Professional. Opdateret december 2007.
Kategori:Nyre- og urinvejssygdomme Kategori:Nefrologi