Racismeparagraffen («rasismeparagrafen»), også kalt diskriminationsparagraffen («diskrimineringsparagrafen»), er et straffebud i den danske straffeloven § 266 b som forbyr forhånelse eller nedverdigelse på grunn av «race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering». Straffebudet ble opprinnelig innført i 1939 med begrunnelse i den antisemittismen som inspirert av nazismen i Tyskland også var dukket opp i Danmark.
Antallet av siktelser og dommer etter straffebudet har vært stigende i løpet av 2010-tallet. Mens det var 24 siktelser i 2010, var tallet fordoblet til 48 i 2019. Antallet av domfellelser hvor tiltalte ble kjent skyldig, steg fra én til tolv i de samme to årene.
Ordlyd Bestemmelsen inngår i straffelovens kapittel 27 om Freds- og ærekrænkelser:
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Et tilsvarende straffebud finnes i Kriminallov for Grønland som § 100.
Bakgrunn De første deler av bestemmelsen stammer fra 1939, da dens formål var å beskytte de danske jødene:Bet. nr. 553/1969 s. 34.
§ 266 b. Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsborgerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer: Betænkning nr. 1424. Kapitel 27 .
Ordlyden ble endret i 1971 ved innarbeidelsen av FNs konvensjon mot rasediskriminering.Bekendtgørelse af international konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination . På Retsinformation. I 1987 ble bestemmelsen utvidet med seksuell orientering. I 1995 ble skjerpelsen for propagandavirksomhet tilføyet i annet ledd.
Endringen i 1971, hvor begrebet «rase» ble innskrevet i bestemmelsen, splittet flere partier på kryss og tvers. Forslagsstilleren var den konservative justitsminister Knud Thestrup. Blant motstanderne var folketingsmedlemmene Poul Dam (SF) og senere Preben Wilhjelm (VS).Lovligt racistisk , Information, 26. juli 2007 Poul Dam gjorde oppmerksom på at den nazistiske kategorien «rase» hermed for første gang vant innpass i dansk lovgivning. Søren Krarup (senere folketingsmedlem for DF) markerte seg også dengang som motstander av bestemmelsen.
Debatt Kritikere av straffebudet mener at den er begrensende for ytringsfriheten. Kritikken bygger på en betraktning om at det bør være ubegrenset ytringsfrihet i alle offentlige anliggender, og 1) man allikevel neppe med forbud og straff kan tvinge folk til å hylle tolerante verdier, 2) det kan være vanskelig å sette grensen for hvilke ytringer som skal forbys, samt 3) det neppe tjener demokratiet at intolerante synspunkter og holdninger ikke kommer frem til åpen debatt, idet de fleste av den slags synspunkter allikevel ikke kan forhindres, og at kriminalisering av ytringer nettopp fjerner fokus fra det politiske innhold.
Bestemmelsen er tidligere også blitt kritisert for at den ganske visst fører til mange politianmeldelser, men at det sjelden reises tiltale eller felles dom. De manglende straffene kan bevirke at bestemmelsen er med til å godkjenne hånlige ytringer som den egentlig skulle motvirke.
Folketingsmedlem og prest Jesper Langballe (DF), som selv ble dømt for overtredelse av bestemmelsen, mente at den i prinsippet umuliggjorde religionskritikk (herunder den kristne tradisjon for å kritisere både kristendommen selv og andre religioner), og at straffebudet ble forvaltet vilkårlig.Jesper Langballe: En anklagets sidste ord – om §266 b , Berlingske, 3. december 2010
Fortalerne for bestemmelsen mener at kritikken er basert på manglende forståelse av bestemmelsens omfang. Alminnelige holdninger og synspunkter («jeg mener at X er syk i hodet») er ikke straffebelagte, da bestemmelsen vedrører voldsomme og krenkende påstander («X er psykisk syk»).EMRK art. 10, som inkorporeret i dansk ret. Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skelner imellem påstande (statements of fact) og holdninger (value judgments). For uddybning se Jens Elo Rytter (2006) – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, s. 287 Straffebudet må ikke forveksles med injurieparagrafen § 267, som beskytter borgere mot ærekrenkende uttalelser og utbredelse av falske påstander med henblikk på å miskreditere offeret. Forskjellen på de to bestemmelsene består i beskyttelsens omfang. Kun den krenkede person kan reise tiltale etter injurieparagrafen, mens enhver kan anmelde påståtte overtredelser av rasismeparagrafen. Men kun anklagemyndigheden kan reise tiltale etter rasismeparagrafen.Straffeloven (LBK nr 1034 af 29/10/2009) § 275, stk. 1 Årsaken til tiltaleadgang etter rasismeparagrafen er et ønske om utvidet beskyttelse av mindretall mot hat på bakgrunn av forkjærte opplysninger basert på generaliseringer.
Manglende rett til bevisførsel
Et særlig forhold ved rettssaker i henhold til denne bestemmelsen er at den anklagede ikke har rett til å føre bevis for den eventuelle riktigheten av fremsatte uttalelser. I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 (14. september 2011) heter det blant annet: «Det bemærkes, at anklagemyndigheden under straffesagens behandling i retten bør modsætte sig et eventuelt krav fra tiltalte om at føre bevis for rigtigheden af f.eks. beskyldninger om grov kriminalitet. Der vil i den forbindelse kunne henvises til U2000.2234H, hvor Højesteret tilkendegav, at der ikke havde været grundlag for at give tiltalte adgang til den ønskede bevisførelse, der bl.a. havde til formål at godtgøre, at tiltaltes udtalelser hvilede på videnskabelige undersøgelser.»Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 (14. september 2011) J.nr. RA-2010-609-0080: "Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6" s. 7 linje 21-25
Videre skriver Rigsadvokaten: «Strafbarheden afhænger ikke af, om den pågældende gruppe rent faktisk har følt sig truet, forhånet eller nedværdiget. Strafbarheden beror på en generel vurdering af, om de relevante udsagn i den konkrete sammenhæng kan anses for egnede til at fremkalde frygt (trusler) eller virke forhånende og/eller nedværdigende.» Om utsagn er straffbare eller ikke avhenger altså av en vurdering av om de kan forventes å ha en bestemt effekt – og ikke av om de konkret har hatt en sådan effekt.
Sanne utsagn kan godt være dekket av § 266 b. I en kommentert utgave av den spesielle del av straffeloven sier Vagn Greve at det «antages, at visse ytringer eller tegninger kan virke nedværdigende, selv om de ikke er forhånende. Den kriminaliserede forhånelse eller nedværdigelse kan ske gennem udtryk for ringeagt, latterliggørelse etc. uden hensyn til, om påstanden er falsk eller ej. Videnskabeligt fremsatte teorier og udtalelser, der er led i en saglig debat, er straffri.» Få setninger senere sier Greve dessuden at det «findes en særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle samfundsanliggender, men også denne grænse kan overskrides».
Færøyene Den 15. desember 2006 vedtok det færøsyke Lagtinget å tilføye seksuell orientering til § 266 b i den færøyske straffeloven. Derved gjennomførte man samme endring som i Danmark i 1987. Det var hard debatt om lovendringen i det færøyske samfunn, og stemmetallene hadde tidligere stått like i Lagtinget, men den endelige avstemningen endte med 17 for, 15 imot.Forslag om ændring af Straffeloven, Tjóðveldi, 12. marts 2007 (færøsk)
Referanser
Eksterne lenker Betænkning om forbud mod racediskrimination (betænkning nr. 553/1969) afgivet af det af justitsministeriet den 23. august 1966 nedsatte udvalg. Professor, dr.jur. Ole Hasselbalch: "Ytringsfriheden, »Racismen«, »fremmehadet«" i Ugeskrift for Retsvæsen (U.2007B.241). Artiklen er optrykt som bilag til lovforslag nr. 2010/1 LSF 182. Praksis for Straffelovens § 266 b, Rigsadvokaten, 4. juli 2014 Journalist Jørgen Dragsdahl skriver om aktuelle emner: Racisme i Danmark – og Europa Jacob Mchangama (CEPOS): "Racismeparagraffen og hate speech i den internationale menneskeret" i Ugeskrift for Retsvæsen 26. juni 2011 (UfR.2011B.215). På cepos.dk (DØDT LINK). archive.org. Hvad siger loven? Racistiske ytringer. Dr.dk. Temaside: Indvandring i Danmark. Sidst opdateret 3. april 2001.
Kategori:Dansk rett Kategori:Rasisme