Faithless er et engelsk dance-musikband, der blev dannet i 1995. Bandets oprindelige kernemedlemmer var Rollo, Sister Bliss og Maxi Jazz. I bandets første succesperiode medvirkede Sister Bliss og Maxi Jazz på studieindspilninger og turnerede regelmæssigt under navnet Faithless, mens Rollo udelukkende arbejdede i studiet og aldrig har optrådt live med bandet. Deres debutalbum, Reverence, udkom i 1996, og deres seneste album, Champion Sound, udkom i 2025. Bandet har solgt 15 millioner fysiske plader på verdensplan, og deres bagkatalog blev gjort tilgængeligt på streamingtjenester i 2018. Faithless har i gennemsnit over fire millioner månedlige lyttere på Spotify. Bandets udgivelser har toppet hitlisterne i en række lande, og de blev kåret som det fjerdestørste danceband nogensinde af Mixmag. I december 2022 døde forsangeren Maxi Jazz i en alder af 65 år.

Bandets mest kendte numre er bl.a. "Insomnia" (1995), "Salva Mea" (1995), "God Is a DJ" (1998) og "We Come 1" (2001).

Bandets tekster er blevet betegnet som sociopolitiske.Faithless: All the trouble in the world. The Independent. 4 June 2004. Retrieved 25 February 2024. På deres album All Blessed fra 2020 blev fotojournalisten Yannis Behrakis' fotografi af flygtninge anvendt som omslag, og immigration var blandt temaerne på albummet.ALBUM REVIEW: Faithless – All Blessed. 20 October 2020. Retrieved 25 February 2024.

Faithless har været hovednavn på en lang række større festivaler i Europa og andre steder, herunder fire udgaver af Glastonbury Festival. Bandet har optrådt flere gange i Danmark, blandt andet på Midtfyns Festival i 1998 samt Roskilde Festival i 1999 og 2001.https://politiken.dk/kultur/art4949845/F%C3%B8rste-dj-p%C3%A5-vej-ud-i-rummet, Politiken, 26. juni 2001.

Diskografi Studiealbum Reverence (1996) Sunday 8PM (1998) Outrospective (2001) No Roots (2004) To All New Arrivals (2006) The Dance (2010) All Blessed (2020) Champion Sound (2025)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Musikgrupper fra Storbritannien Kategori:Musikgrupper fra 1995