Bérénice Marlohe, født den 19 maj 1979 i Paris, er en fransk skuespillerinde.

Biografi Bérénice Marlohe er født af en fransk mor og en sino-cambodiansk far. Hun voksede op i Paris. Efter at have taget kurser på Conservatoire national supérieur de musique et de danse, havde hun en kort karriere som model, hvorefter hun debuterede som skuespillerinde.

Marlohe medvirkede i flere reklamefilm, specielt for mærket Dacia og opnåede derudover flere mindre roller i franske Tv-serier Père et Maire og Femmes de loi. I en episode af serien Section de recherche, spillede hun rollen som transseksuel.

På grund af besværet med at finde roller i Frankrig, kontaktede hun casteren til den 23de James Bond film direkte og opnåede herigennem at komme til audition til denne. For at sikre sig rollen som James Bond pige i Skyfall, hvor optagelserne startede i slutningen af 2011, gennemgik hun et kursus i improvisation sammen med skuespilleren Philippe Lelièvre og trænede i brugen af skydevåben.

På film har hun også medvirket i L'Art de séduire af Guy Mazarguil, og spillet sammen med Sophie Marceau i Un bonheur n'arrive jamais seul, der havde premiere i 2012.

Filmografi

2007: La Discordance, kortfilm af Patrick Hernandez: den unge kvinde 2011: L'Art de séduire, af Guy Mazarguil: sportskvinden 2012: Un bonheur n'arrive jamais seul, af James Huth: Laurents date 2012: Skyfall, af Sam Mendes: Séverine

Serier 2008: Section de recherches: Isabelle Marnay Femmes de loi: Barpige Pas de secrets entre nous: Ingrid 2009: Père et Maire: Caroline Pylet R.I.S Police scientifique: Églantine du Meunier Le temps est à l'orage: Alicia 2010: Équipe médicale d'urgence: Alexia Le Pigeon: Golf værtinde

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra Frankrig Kategori:Bond-piger Kategori:Personer fra Paris