Naturpark Tolne ligger i Hjørring Kommune, mellem Sindal og Frederikshavn. Den er Danmarks tiende og nordligste naturpark og blev indviet 12. oktober 2019. Parkens grundelement er den fredede del af Tolne Skov og Eskær Skov den følger naturligt den gamle kystskrænt hvorfra der er udsigt til Skagens Odde. Naturpark Tolne har et areal på 2.440 hektar.Om Naturpark Tolne på naturparktolne.dk hentet 11. oktober 2025Naturparkplan for Naturpark Tolne. på naturparktolne.dk hentet 11. oktober 2025 I Tolne Bakker, blev 14 hektar fredet tilbage i 1932. Lyngbakkerne Bålhøje og Bruuns Bakke blev ligeledes fredet tilbage i henholdsvis 1953 og 1962.Tolne Skov på fredninger.dk hentet 11. oktober 2025 I området ligger Natura 2000 område nr. 114 Tolne Bakker.
Naturparken ligger på et vandskel, hvor adskillige vandløb, bl.a. Skårup Møllebæk, har deres kilder og løber enten mod nord og vest ud i Tannis Bugt eller mod øst til Kattegat.
I området ligger Tolne Skovpavillon der frem til 1980'erne var et folkeligt, kulturelt og demokratisk samlingssted for mange nordjyder. I den vestlige del af naturparken ligger Tolne Camping, og i området ligger også Tolne Gjæstgivergaard, der er en historisk kro fra 1897, med café, galleri og overnatningsmuligheder.Praktisk info naturparktolne.dk hentet 11. oktober 2025
Referencer
Tolne Kategori:Fredede arealer i Danmark Kategori:Hjørring Kommunes geografi
Kategori:Naturområder i Danmark Kategori:EU-habitatområder i Danmark