Anzick Site er en exceptionel arkæologisk plads med barneknogler og genstande fra den præ-columbianske Western Clovis-kultur syd for Wilsall i Montana opdaget i 1968. Ved et tilfælde gravede folk med en frontlæsser det største samlede fund af knap 13.000 år gamle, forarbejdede og okkerdækkede sten- og horn-materialer frem samt skeletdele af et lille barn. Barnet var tilsyneladende blevet gravlagt sammen med fundene. Dette er den eneste kendte gravplads potentielt forbundet til Clovis-kulturen, der anses for at være den tidligste, udbredte kultur blandt oprindelige amerikanere. Yderligere dukkede kraniet af et seks til otte år gammelt barn frem. Det havde ligget begravet i et andet jordlag og var uden tilknytning til det ældste fund. De to børn omtales som henholdsvis Anzick-1 og Anzick-2.Lorena Becerra-Valdivia, Michael R. Waters, Thomas W. Stafford Jr., Sarah L. Anzick, Daniel Comeskey, Thibaut Devièse, and Thomas Higham: ”Reassessing the chronology of the archaeological site of Anzick.” Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). July 3, 2018. Vol. 115. No. 27. Pp. 7000-7003.
Den arkæologiske plads har navn efter grundens ejere Melvyn og Helen Anzick.Knudson, Ruthann:”We Are All One. Anzick Children Reburied.” Mammoth Trumpet. Volume 30. Number 2. April, 2015. Pp. 11-14 og 20.
Anzick-1 og Anzick-2 Anzick-1 er det ene af kun tre knoglefund af Clovis folk gjort på de amerikanske kontinenter. Et andet er fra Californien (ca. 12.920 år gammelt) og det sidste er fra Mexico (ca. 12.870 år gammelt). Fundet fra Anzick Site bestod af dele af tre ribben, det venstre kraveben samt 28 stykker af kraniet, alle dele overdrysset med rød okker.Lepper, Brad: “Clovis Child Answers Fundamental Questions about the First Americans.” Mammoth Trumpet. Volume 29, Number 2. April, 2014 . Pp. 7-12.
Drengen Anzick-1 var omkring 18 måneder gammel, da han døde af ukendte årsager. Markant afvigende dateringer af dødstidspunktet opnået ved forskellige testmetoder – fra for 9.000 år siden til for over 13.000 år siden – udfordrede den formodede tilknytning mellem barnet og de fundne hornredskaber, dateret til at være tæt på, men højst, 13.000 år gamle. Supplerende tests bekræftede et muligt tidsmæssigt sammenfald mellem de forarbejdede stykker gevir og knogleresterne, der er dateret til at være mellem 12.500 årCarlos Eduardo G. Amorim Kelly Nunes, Diogo Meyer, David Comas, Maria Cátira Bortolini, Francisco Mauro Salzano, and Tábita Hünemeier: ”Genetic signature of natural selection in first Americans.” Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). February 28, 2017. Vol. 114, no. 9. Pp. 2195–2199. og 12.800 år gamle. Målinger af specifikke isotoper viser, at Anzick-1 fik brystmælk fra en person (hans mor), der i høj grad ernærede sig af kød fra plantespisende megafauna. Især mammutter, men også bisoner, elge og store hjorte bidrog til denne jægerfamilies overlevelse. Det formodes, at andre samtidige Western Clovis grupper førte en tilsvarende levevis.James C. Chatters, Ben A. Potter, Stuart J. Fiedel, Juliet E. Morrow, Christopher N. Jass, Matthew J. Wooller: ”Mammoth featured heavily in Western Clovis diet.” Science Advances. Research Article. Anthropology. 10. eadr3814 (2024). 4 December 2024. Pp. 1-10.
Anzick-1s fuldstændige kromosomsæt blev som det første fra en tidlig forhistorisk indianerLindo, John et. al.: ”Ancient individuals from the North American Northwest Coast reveal 10,000 years of regional genetic continuity.” Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). April 18, 2017. Vol. 114, No. 16. Pp. 4093–4098. kortlagt af et internationalt forsker-team med deltagelse af bl.a. WillerslevMartha Deeringer: ”Eske Willerslev. Using aDNA to reconstruct 50,000-year-old humans.” Mammoth Trumpet. Volume 38, Number 2. April, 2023. Pp. 15-19. og Rasmussen fra Center for GeoGenetik. Resultatet blev personligt viderebragt af Willerslev til flere stammer i Montana før offentliggørelsen i 2014 for at lytte til de indfødtes reaktioner på sensationen.
Skønt Anzick-1 døde i Montana var han tættere genetisk beslægtet med central- og sydamerikanske oprindelige folkHumberto García-Ortiz et. al: ”The genomic landscape of Mexican Indigenous populations brings insights into the peopling of the Americas.” Nature Communications. (2021) 12:5942. Pp. 1-12. end med nordamerikanske palæoindianere højere mod nord. Opdagelsen giver et vink om, hvordan udbredelsen af mennesker på de amerikanske kontinenter forløb.Lepper, Brad: ”aDNA and Archaeology Reveal the Peopling of the Americas.” Mammoth Trumpet. Vol. 38, No. 1. January 2023. Pp. 5-8.
Kraniet af Anzick-2 er overbevisende dateret til at være ca. 9.500 år gammelt.
Af respekt for de afdøde blev Anzick-1 og Anzick-2 lagt til hvile igen i et lille skrin placeret i en lille krypt nær fundstedet den 28. juni 2014. Det skete under en morgenceremoni med inviterede deltagere fra en række indfødte folk som crow, sortfod, umatilla, Yakima, yavapai og ktunaxa samt bl.a. Willerslev og molekylær-biolog Sarah Anzick, datter af ægteparret Anzick. Af hensyn til fremtidig forskning vil der hvert 50. år være mulighed for at genåbne krypten og skrinet og tage nogle få og små knogleprøver, hvis nye forskningsmetoder og sandsynligheden for at få afklaret ubesvarede spørgsmål berettiger det.
De øvrige fund
Omkring 90 forarbejdede sten- og horn-stykker rigt bestrøet med rød okker lå i tæt forbindelse med Anzick-1 i et hulrum frilagt ved foden af en høj sandstensskrænt. (På grund af den tilfældige måde, fundet blev gjort på - og ikke under en kontrolleret arkæologisk udgravning - kan en tilsigtet sammenhæng mellem de to tætliggende fund aldrig fastslås med sikkerhed. Flere antager dog, at der er tale om en rituel begravelse af Anzick-1 med vedlagte gravgaver). En del af de fundne kulturgenstande viser tegn på brug, og de omfatter f.eks. både færdige og halv-færdige Clovis lanse/spyd-spidser samt sten tilhugget i oval - eller bladform,Wilke, Philip J., Flenniken, J. Jeffrey and Ozbun, Terry L.: "Clovis Technology at the Anzick Site, Montana." Joumal of California and Great Basin Anthropology. Vol. 13, No. 2, (1991). Pp. 242-272. den største 32 cm lang. Materialerne er både agat i forskellige former, forstenet træ samt mellemhårde flinttyper. Materialerne stammer fra mindst seks forskellige lokaliteter op til 200 km fra Anzick Site.
Desuden lå der flere op til 30 cm lange, forarbejdede stykker gevir med rundt tværsnit, nogle af dem bevidst brækket itu. I hvert fald visse af dem var omhyggeligt filet til med en kegleformet spids i den ene ende, der derpå fik en del af den buede overflade filet flad. Hornstumperne kan have været redskaber brugt til den fine færdiggørelse af sten ved præcist at trykke små flækker af stenmaterialet med dem. Andre fortolker dem som udskiftelige forstykker til et lanse- eller måske spydskaft med en stenspids surret fast til dem.
Nitten ekstra sten- og ben-redskaber kom frem ved yderligere undersøgelser af Anzick Site. Fund af mange bisonknogler i de yngre jordlag i den arkæologiske udgravning tyder på brug af skrænten som et bisonstyrt i sen forhistorisk tid.
Artefakterne fra Anzick Site ejes af familien Anzick og arbejdsfolkene, der delte fundene mellem sig. Både Montana Historical Society og National Museum of Natural History har afstøbninger af dem.
Referencer
Kategori: Arkæologi Kategori: Oprindelige amerikanere Kategori: Montana Kategori: Nordamerikas historie Kategori: Amerikas oprindelige folk